Søgeordsanalyse – Bør være grundlag for alt andet online
De fleste går i gang med SEO ved at skrive indhold. Det er en fejl. En søgeordsanalyse skal komme først. Men den behøver ikke tage evigheder – jeg viser dig hvordan du laver præcis det, der skal til. Ellers kan du få hjælp af mig.
En søgeordsanalyse skal være noget af det første du laver, når du skal optimere online eller have en ny hjemmeside. Den skal danne grundlag for struktur på hjemmesiden, hvilken slags indhold du skal have produceret eller forbedret, samt alt det øvrige arbejde med SEO og online annoncering.
Alt for mange starter det forkerte sted eller laver ikke deres søgeordsanalyse ordentligt. Det er vigtigt at have styr på søgeintentionen, søgevolumen og lave en prioritering af hvilke landingssider der skal gå efter hvilke (og relaterede) søgeord, samt ikke mindst at prioritere hvilke søgeord og søgefraser der rent faktisk giver mening at gå efter ud fra relevans, søgevolumen, søgeintention og konkurrencesituationen.
Du ikke behøver bruge måneder på at researche tusindvis af søgeord hvis du er en mindre virksomhed. Du skal lave lige nøjagtigt så meget, at du kan låse strukturen på hjemmesiden og komme i gang. Resten kan vokse løbende. Den her guide handler ikke om at lave den perfekte analyse fra start. Den handler om at lave en der virker – og som du rent faktisk får brugt.
Hvad er en søgeordsanalyse (og hvorfor skal du lave én)?
En søgeordsanalyse er i bund og grund en måde at finde ud af, hvordan dine kunder faktisk søger efter det, du sælger. Ikke hvordan du selv beskriver det, og heller ikke hvordan du synes det burde hedde. Det lyder simpelt, men jeg har set igen og igen, at det er her mange hjemmesider starter med at ramme ved siden af.
Når jeg laver en ny hjemmeside eller nyt indhold, bruger jeg søgeordsanalysen som et opslagsværk. Den fortæller mig hvilke ord Google bliver fodret med af rigtige mennesker, og hvilke landingssider der derfor giver mening at lave først, samt hvilken type indhold de skal have.
Du kalder det én ting, dine kunder kalder det noget andet
Det klassiske eksempel er “armatur” vs “vandhane”. Hvis du er VVS’er, kan “armatur” føles som det rigtige ord. Men hvis dine kunder sidder med en dryppende hane en søndag aften, så googler de sjældent “armatur montering”. De googler “vandhane drypper”, “ny vandhane pris” eller “skift vandhane” og lignende.
Og hvis din hjemmeside kun taler “fagsprog”, så ender du med at skrive til dig selv og dine kolleger. Ikke til dem du skal hjælpe, og som giver dig smør på brødet.
Det du får ud af analysen
En ordentlig søgeordsanalyse handler ikke om at finde ét magisk søgeord. Den handler om at forstå markedet i søgninger, så du bygger en hjemmeside der matcher virkeligheden.
- Søgevolumen, altså hvor mange der søger på et søgeord eller en søgefrase (bestående af flere ord). Nogle ting føles vigtige, men bliver næsten aldrig søgt.
- Konkurrence, altså hvor svært det typisk er at komme ind på de gode placeringer. Nogle søgeord er brede og domineres af store spillere, og så skal man vælge sine kampe.
- Søgehensigt, altså hvad folk reelt vil. Nogle søger for at købe, andre for at sammenligne, og mange søger bare for at forstå et problem.
Uden en søgeordsanalyse risikerer du at bygge en spøgelsesby på nettet
Det er ikke nok at skrive “godt indhold”, hvis ingen leder efter det. Så får du en hjemmeside der ser fin ud, men som ikke bliver fundet.
Det er også her mange ender med at bruge tid på “nyheder” og generelle tekster, som ingen læser, mens de reelle søgninger ligger et helt andet sted.
Når du først ved hvad folk søger, bliver det meget nemmere at tage de rigtige beslutninger.
- Menustruktur. Du får en navigation der giver mening for rigtige mennesker, ikke bare en “Om os” og “Ydelser” der dækker alt og intet.
- Landingssider. Du kan lave sider til konkrete behov, som “udskiftning af vandhane” eller “akut VVS” i stedet for én side der prøver at ramme alt.
- Indholdsplan. Du ved hvilke emner der er værd at skrive om, og hvilke der bare er støj.
Hvornår skal du lave en søgeordsanalyse?
Timing betyder mere end de fleste tror. En søgeordsanalyse er ikke noget man “lige tager til sidst”, når designet er godkendt og siden er sat i drift. Så ender du tit med en pæn hjemmeside, der ikke passer til det folk faktisk søger efter. Jeg har set det ske igen og igen gennem årene, og det er næsten altid dyrere at rette bagefter.
Der er tre tidspunkter hvor en søgeordsanalyse giver mest mening, og hvor den sparer dig for bøvl.
Før du bygger en ny hjemmeside
Her er den vigtigst. Søgeordsanalysen hjælper med at få strukturen på plads, før du begynder at oprette sider. Hvilke ydelser skal have hver sin landingsside? Hvilke ting skal samles på én side? Og hvilke sider er “nice to have”, men ikke dem der skaffer kunder?
Når strukturen først er låst, bliver resten lettere. Menu, URL’er, overskrifter og tekster kommer til at hænge sammen, og du undgår at bygge et site hvor alt ligger hulter til bulter.
Før du laver SEO på en eksisterende side
Hvis du allerede har en hjemmeside, er det fristende bare at begynde at optimere lidt. Problemet er at du så ofte optimerer de forkerte sider, eller ender med at flere sider kæmper om de samme søgninger. I praksis betyder det at Google bliver i tvivl om hvilken side der er vigtigst, og så sker der… ingenting. Indholdsoptimering handler om mere end den enkelte landingside.
Jeg bruger typisk søgeordsanalysen til at beslutte hvad der skal opdateres, hvad der skal slås sammen, og hvor der mangler en helt ny landingsside.
Før du tænder for Ads på Google og Bing
Google Ads (og Bing Ads) uden søgeordsarbejde er som at betale for at skyde med spredehagl. Du kan hurtigt bruge penge på søgninger der lyder relevante, men som i virkeligheden er informationssøgninger eller helt skæve i forhold til det du sælger.
En fornuftig søgeordsanalyse giver dig et bedre udgangspunkt for både annoncegrupper, landingssider og forventninger til hvad der faktisk kan konvertere.
Du behøver ikke lave det hele på én gang
Jeg ser mange gå i stå her, fordi de tror at en søgeordsanalyse skal være et kæmpe Excel-ark med alt i hele branchen. Det er perfektionisme, og den stopper flere projekter end den hjælper.
- Jeg starter typisk med det nødvendige for at få struktur og retning på plads.
- Så bygger vi de vigtigste landingssider først, og udvider løbende når der er data og behov.
- Det giver fremdrift, og du kan faktisk komme i gang med at få trafik og henvendelser.
Næste skridt er at få søgeordene omsat til en konkret side- og menustruktur, så det ikke bare bliver en analyse der ligger i en mappe og samler støv.
Skriv til mig og fortæl hvad du vil sælgeShorttail vs longtail søgeord – og hvorfor det betyder noget
Når folk siger “vi vil gerne ligge nr. 1 på Google”, så er det næsten altid shorttail-søgeord de har i hovedet. Det er de brede søgninger som alle kan gætte sig til. Problemet er bare at de brede søgninger ofte er den dyreste og mest frustrerende vej for en mindre virksomhed.
De små (og hurtige) sejre kommer næsten altid fra at være mere specifik end konkurrenterne, og gå efter mindre søgeord hvor der er en kønsintention og hvor konkurrencen er mindre.
Shorttail er brede søgninger med høj konkurrence
Shorttail er typisk 1-2 ord. Klassikeren er “sko”, “børnetøj” eller “tømrer”. Der er masser af søgninger, men også masser af konkurrence, og Google aner ikke rigtig hvad brugeren mener. Vil de købe? Vil de se billeder? Leder de efter en butik i nærheden? Vil de have inspiration?
I praksis betyder det at du konkurrerer mod store webshops, stærke brands, prissammenligningssider og medier. Og selv hvis du får trafik, er den ofte mindre relevant end den kunne være fordi den søgende er i research-mode.
Longtail er specifikke søgninger der er nemmere at vinde
Longtail er længere og mere præcise søgninger, som “billige Nike løbesko str 42”, “nyt tagpap på fladt tag” og “hjælp til stress”. Der er færre søgninger, ja, men Google forstår intentionen bedre. Og brugeren er typisk længere henne i beslutningen og tættere på et køb. Derudover er konkurrencesituationen en helt anden end på de brede søgeord.
Det er også her, mindre virksomheder kan slå større spillere, fordi du kan lave en side der rammer præcis det behov. Ikke en generisk “vi laver alt”-side, men en side der matcher det folk faktisk skriver i søgefeltet.
Købsintentionen er ofte tydeligere i longtail
Min erfaring er at longtail-søgninger ofte indeholder ord som “pris”, “nær mig”, “akut”, “i dag”, “søndag”, “anmeldelser”, “book”, “hurtigt”, eller helt konkrete specifikationer. Det er sjældent tilfældigt. Det er folk der prøver at løse et problem nu, ikke om tre uger.
- Shorttail giver ofte meget “bred” trafik som skal overbevises.
- Longtail giver ofte færre besøg, men flere henvendelser pr. besøg, fordi behovet er skarpere defineret.
- Longtail er typisk lettere at ranke på, fordi du ikke kæmper mod hele landet på ét ord.
Eksempel fra virkeligheden med VVS
Forestil dig forskellen på “låsesmed” og “låsesmed pris søndag”. Den første er bred. Den anden er en person med et konkret problem og en deadline her og nu. Hvis du er låsesmed og faktisk kan hjælpe i weekenden, så er det longtail-søgningen der oftest kan blive til en opgave.
Det samme gælder for mange håndværkere og servicevirksomheder. “Tømrer” er bredt. “Tømrer til udskiftning af vinduer i [område]” er noget helt andet. Det er ikke raketvidenskab, men det virker – og rigtig mange gør det forkert.
Derfor bør SMV’er starte med longtail
Hvis du har et lille budget og gerne vil have noget der kan mærkes, så giver det sjældent mening at starte med de største søgeord. Jeg plejer at tænke det som en trappe. Først vinder du de nemmere, konkrete søgninger. Så bygger du autoritet, indhold og struktur. Og først derefter giver det mening at gå efter de brede ord.
Og ja, nogle gange kan Google Ads være en genvej til at teste hvilke longtail-søgninger der faktisk giver henvendelser, før man bruger tid på at skrive 20 nye landingssider.
Se hvordan Google Ads kan bruges til at teste søgeordSøgehensigt – forstå hvad folk søger efter og gerne vil have
Søgehensigt er i al sin enkelthed det brugeren prøver at opnå med sin søgning. Ikke hvilket ord de skriver, men hvad de forventer at få, når de klikker. Og det er en af de ting, der adskiller “vi har skrevet noget om emnet” fra “den her side får faktisk henvendelser”.
Jeg har set det gå galt mange gange gennem årene, når en side er skrevet som en pæn guide, men søgningen i virkeligheden handler om pris, booking eller kontakt. Så får du besøg, men de smutter igen. Ikke fordi dit indhold er “dårligt”, men fordi du serverer det forkerte på det forkerte tidspunkt.
De 4 typer søgehensigt du skal kende
Der er mange måder at opdele det på, men i praksis kan du klare dig med fire hovedtyper:
- Informativ søgehensigt. Brugeren vil lære noget. “Hvad er en søgeordsanalyse?” giver mening som guide, blogindlæg, eller en side der forklarer begrebet grundigt.
- Navigationsintention. Brugeren vil et bestemt sted hen. “Pilanto kontakt” er ikke en invitation til en lang artikel om kontaktformularer. De vil bare finde den rigtige side hurtigt.
- Kommerciel søgehensigt. Brugeren er i gang med at vurdere muligheder. “Bedste SEO bureau” handler typisk om sammenligninger, kriterier, fordele og ulemper, og hvad man skal kigge efter.
- Transaktionel søgehensigt. Brugeren vil handle nu. “Køb SEO pakke” er en klassiker. Her forventer folk en landingsside med en tydelig løsning, en tydelig prisstruktur, og en tydelig næste handling.
Når indholdet rammer forkert, bliver SEO dyrt og træls
Det klassiske eksempel er “søgeordsanalyse pris”. Hvis du sender folk ind på en lang guide om hvad en søgeordsanalyse er, så har du allerede tabt dem. De er ikke i læringsmode. De er i “kan jeg få en idé om hvad det koster, og hvad jeg får” mode.
Det betyder ikke at en guide er spild. Den kan være guld værd til de informative søgninger, hvor folk lige skal forstå emnet. Men du skal matche siden til søgningen. Ellers ender du med at lave masser af indhold, der ser fint ud, men som ikke flytter noget.
Google viser dig svaret, hvis du gider kigge efter
Den nemmeste måde at aflæse søgehensigt på er at tjekke Google. Søg på dit søgeord og kig på de 5-10 øverste resultater. Ikke kun overskrifterne, men typen af sider.
- Er det guides og blogindlæg? Så er intentionen ofte informativ.
- Er det forsider, brands og “log ind”-agtige sider? Så er det navigationsintention.
- Er det “top 10”, “bedste”, “sammenligning” og anmeldelser? Så er det kommercielt.
- Er det sider med priser, bestil-knapper og meget konkrete ydelser? Så er det transaktionelt.
Jeg bruger selv Google på den måde hele tiden, også når jeg bygger nye sider og strukturer. Det er lidt som at få facitlisten. Hvis du prøver at være kreativ og lave en anden type side end alle andre, kan det godt lykkes, men ofte gør du bare arbejdet sværere for dig selv.
Næste skridt er at koble søgehensigten sammen med din sidestruktur, så du ikke ender med 10 sider der alle prøver at være “lidt af det hele”.
Få svar på hvilke sider du reelt har brug forDe 5 trin til en søgeordsanalyse der virker
En søgeordsanalyse behøver ikke være et kæmpe Excel-projekt, hvor du ender med 4.000 søgeord og ingen idé om hvad du skal gøre først. Det er prioriteringen der afgør om det bliver til trafik og kunder, eller bare bliver til et dokument der samler støv.
Her er den proces jeg bruger igen og igen, når der skal findes søgeord der både giver mening for Google og for din forretning.
Trin 1 – Brainstorm med kundens ord
Start helt lavpraktisk. Skriv dine ydelser og produkter ned, som du selv ville forklare dem til en kunde. Og så gør du noget vigtigt bagefter. Du oversætter det til det, kunderne faktisk kalder det.
Det er et af de steder, hvor jeg ser folk gå galt i byen. Virksomheden bruger interne ord, som giver mening i branchen, men som næsten ingen søger på. Jeg har set det mange gange med f.eks. håndværkere og terapeuter. De kan være super dygtige, men deres menu og tekster er skrevet som om kunden allerede kender fagsproget.
Sådan får du de rigtige ord på bordet:
- Tal med den der tager telefonen eller svarer på mails. Hvilke formuleringer går igen?
- Læs dine egne kundebeskeder. Folk skriver tit præcis det de ville google.
- Hvis du har sælgere, så spørg dem hvilke spørgsmål de får igen og igen.
- Skriv alt ned uden at sortere. Det er nu du skal være bred, ikke klog.
Målet i trin 1 er ikke at finde “de bedste søgeord”. Målet er at få et råt, ærligt udgangspunkt, baseret på virkeligheden.
Trin 2 – Find flere søgeord med Google og gode værktøjer
Når du har din brainstorm-liste, så udvider du den. Ikke ved at gætte, men ved at kigge på hvad Google selv viser dig. Google er i praksis en kæmpe database over hvad folk spørger om, og du kan få meget ud af den uden at betale for dyre værktøjer.
Jeg gør typisk sådan her:
- Brug Google Autocomplete. Skriv dit søgeord og se forslagene. De forslag kommer ikke ud af ingenting, de kommer fordi folk søger på dem.
- Kig på “Folk spørger også om”. Det er guld til longtail og FAQ-indhold.
- Scroll helt ned og se “Relaterede søgninger”. Det er ofte varianter du ikke selv havde tænkt på.
Og så kan du supplere med værktøjer. Gratis værktøjer kan sagtens være nok til en lille virksomhed.
- Ubersuggest kan give ideer til varianter og relaterede søgninger.
- Answer the Public er god til spørgsmål og emner, især hvis du vil lave informationssider.
- Google Keyword Planner giver dig søgevolumen-intervaller og konkurrenceindikatorer.
Hvis du vil have bedre værktøjer og vil nørde mere, så koster det penge, men så er Ahrefs (min favorit) eller SEMrush stærke. Jeg bruger selv værktøjer til at spare tid, men det kræver noget erfaring at få værdi for pengene. Værktøjet gør det ikke for dig. Det er stadig dig der skal vurdere relevans og hensigt, ellers ender du med en liste der ser flot ud, men ikke passer til din forretning.
Trin 3 – Tjek konkurrenterne og find hullerne
Nu kigger du udad. Hvad gør dine konkurrenter, og hvad ranker de på? Det handler ikke om at kopiere deres tekster. Det handler om at forstå hvilke emner Google allerede forbinder med din branche, og hvor der er åbninger.
Du kan gøre det på to måder.
- Manuelt. Søg på dine vigtigste ord og kig på de sider der går igen. Hvad har de i deres menu? Hvilke undersider har de? Hvilke spørgsmål svarer de på?
- Med værktøjer. Ahrefs kan vise hvilke søgeord en konkurrent får trafik fra, og hvilke sider der trækker mest.
Det vigtigste i trin 3 er at lede efter det, de ikke gør. Jeg finder tit konkurrenter der har 10 “ydelsessider”, men ingen sider der forklarer valg, processer, priser, typiske fejl, vedligehold, eller hvad man skal være opmærksom på. Det er ofte der, de lavt hængende frugter ligger, fordi du kan skrive noget der faktisk hjælper folk, i stedet for bare at gentage “vi tilbyder…” på 12 forskellige måder.
Trin 4 – Find søgevolumen og et realistisk konkurrenceniveau
Når du har en større liste, så skal du have lidt tal på. Ikke fordi du skal jagte de største søgeord. Men fordi du skal undgå at bruge din tid på noget, der enten ingen søger på, eller som er helt urealistisk at ranke på som lille virksomhed.
Google Keyword Planner er et fint sted at starte. Du får typisk:
- Et estimat på månedlig søgevolumen (ofte som intervaller).
- En indikation af konkurrence. Den er lavet til annoncering, men den kan stadig give en pejling.
Her er en vigtig ting, som mange overser. Lavere volumen kan være bedre. Et søgeord med 50 søgninger om måneden kan være langt mere værd end et med 2.000, hvis det første er meget konkret og tæt på køb.
I praksis ser jeg ofte, at longtail-søgeord er dem der giver de bedste leads. Ikke nødvendigvis flest besøgende, men de rigtige besøgende. Og det er også dem, hvor du kan komme hurtigere i gang og faktisk få noget ud af din indsats, uden at du skal “vinde over” store spillere først.
Trin 5 – Prioritér så du ved hvad du skal bygge først
Til sidst skal du vælge. Ellers har du bare lavet research for researchens skyld. Jeg prioriterer næsten altid ud fra tre ting.
- Relevans. Matcher søgeordet det du sælger, eller er det bare “interessant trafik”?
- Søgehensigt. Er det transaktionelt, altså nogen der vil købe eller kontakte, eller er det informativt, altså nogen der bare undersøger?
- Balance mellem volumen og konkurrence. Hellere noget du kan vinde på, end noget der ser flot ud i et regneark.
Når du gør det rigtigt, ender du med en prioriteret liste, hvor de første 5-20 emner er dem du bygger sider til først. Det kan være landingssider på ydelser, men det kan også være guides og “valg-sider”, som fanger folk tidligt og gør dem trygge.
Næste skridt er at få søgeordene sat ind i en struktur, så din hjemmeside ikke bliver en rodebutik med tilfældige sider. Det er typisk her, det begynder at rykke.
Skriv til mig hvis du vil have hjælp til søgeord og strukturFra søgeordsanalyse til struktur – sådan bruger du det
En søgeordsanalyse er først rigtig noget værd, når du bruger den til at bygge en struktur der giver mening. Ellers ender det som et Excel-ark der ligger og samler støv, mens hjemmesiden bliver bygget efter mavefornemmelser og “sådan plejer man at gøre”. Og så bliver det tit noget rod med menuer, sider der overlapper hinanden, og vigtige emner der aldrig får deres egen plads.
Jeg har set det igen og igen gennem årene, både på kundesider og på mine egne projekter. Når strukturen ikke er låst tidligt, så bliver det pludselig en diskussion om URL’er, menupunkter og “kan vi ikke lige lave en side mere” lige inden launch. Det er typisk dér, projekter går i stå, eller ender med at blive lanceret med fejl.
Når jeg bruger en søgeordsanalyse i praksis, så oversætter jeg den til et sitemap og en menustruktur. Ikke fordi Google “kræver” et bestemt sitemap, men fordi det tvinger dig til at tage stilling til hvad du egentlig vil findes på, og hvordan du gør det nemt for både besøgende og Google at forstå dit site.
Tænk på det sådan her.
- Primære søgeord bliver dine hovedsider eller kategorier. Det er typisk de vigtigste ydelser eller emner, som du gerne vil ranke på, og som også giver mening i topmenuen.
- Sekundære søgeord bliver undersider. Det er ofte variationer, del-ydelser eller mere specifikke behov, som fortjener deres egen side, men som stadig hører naturligt hjemme under et hovedemne.
- Longtail bliver blogindlæg, FAQ og satellitsider. Det er de lange, konkrete søgninger hvor folk ofte er i gang med at sammenligne, forstå eller løse et problem. De er guld værd, fordi de kan hente relevant trafik uden at du skal slås med de største spillere på de brede søgninger.
Pillar og cluster gør det hele mere logisk
Pillar og cluster lyder som sådan noget marketing-snak, men ideen er faktisk ret jordnær. Du vælger et hovedemne du vil være stærk på, og så bygger du støtte-sider der dækker underemnerne ordentligt.
Et simpelt eksempel er SEO.
- Pillar-siden kan være “SEO”. Det er din store, forklarende side der giver overblik, og som du gerne vil have til at ranke på det brede emne.
- Cluster-sider kan være “Søgeordsanalyse”, “Linkbuilding” og “Teknisk SEO”. De går i dybden med hver deres del, og de er meget nemmere at få til at ranke på de mere specifikke søgninger.
- De linker til hinanden. Pillar-siden linker ud til clusters, og cluster-siderne linker tilbage til pillar. Det gør det tydeligt for Google hvad der er hovedsiden, og hvilke sider der understøtter den.
Jeg bruger den model meget, fordi den hjælper med at undgå den klassiske fejl hvor man ender med 10 sider der alle prøver at ranke på næsten det samme. Det skaber intern konkurrence, og så bliver resultatet ofte at ingen af siderne rigtig vinder.
Du behøver ikke bygge alt på dag 1
En anden ting jeg ofte skal berolige folk med er at du ikke skal have 40 sider klar fra start. Det vigtigste er at strukturen er tænkt igennem, og at du ved hvilke sider der mangler, så du ikke bygger dig ind i et hjørne.
I praksis betyder det ofte at du starter med pillar-siden og de vigtigste clusters, plus et par landingssider der matcher dine vigtigste ydelser. Og så udvider du løbende med longtail-indhold, FAQ og nye undersider når du kan se hvad folk spørger om, og hvad der begynder at give trafik.
Løbende udvidelse er ikke en nødløsning
Det er faktisk ofte den smarteste måde at gøre det på. Når du bygger nyt indhold efter lancering, kan du tage udgangspunkt i data i stedet for gæt. Du kan se hvilke sider der bliver vist i Google, hvilke søgeord du allerede er i nærheden af, og hvor der giver mening at lave en ny cluster-side i stedet for at presse mere tekst ind på en side der allerede prøver at dække for meget.
Næste skridt er at få helt styr på hvad der skal stå på de vigtigste sider, så du ikke ender med flotte overskrifter og tyndt indhold.
Skriv og fortæl hvad du gerne vil findes påHvis du har en lokal virksomhed, er der næsten altid noget at hente ved at tænke bynavn ind i dine søgeord. Ikke som et smart trick, men fordi folk helt konkret søger sådan når de vil have en håndværker, en behandler eller en anden service tæt på.
Jeg ser tit hjemmesider der prøver at rangere på “tømrer” eller “maler” uden at have en chance. Det er ikke fordi firmaet er dårligt, men fordi konkurrencen er voldsom, og Google aner ikke hvor i landet du egentlig er relevant.
Tømrer og tømrer Aarhus er to forskellige kampe
“Tømrer” er bredt og lidt håbløst for de fleste mindre virksomheder. “Tømrer Aarhus” (eller “tømrer i Aarhus”) er noget helt andet. Her hjælper du Google med at forstå hvem du er til for, og du rammer folk der allerede har besluttet sig for at finde en lokal leverandør.
I praksis betyder det ofte lavere konkurrence og højere relevans. Og det er en kombi jeg langt hellere vil have end at jagte et kæmpe søgeord som alligevel ender med at blive spist af de store sider og de store byer.
Vælg kun byer hvor du reelt arbejder
Det næste er at styre sig. Du behøver ikke lave en side for hver eneste by i en radius på 40 km. Jeg har set alt for mange sites med 20 næsten ens sider, hvor der kun er skiftet “Aarhus” ud med “Skanderborg”, “Horsens”, “Silkeborg” og så videre. Det lugter af spam, og det gør sjældent noget godt for hverken SEO eller troværdighed.
Det jeg typisk anbefaler er at starte med:
- Én hovedside der dækker dit primære område (fx “Tømrer i Aarhus”) med rigtigt indhold, rigtige billeder og konkrete eksempler på opgaver du løser.
- Et par ekstra by-sider kun hvis du faktisk har mange kunder der, eller hvis du har en fysisk base der gør det oplagt.
- En tydelig beskrivelse af dit dækningsområde på kontaktsiden eller en “Om”-side, så det hænger sammen for både mennesker og Google.
Undgå de tynde by-sider der bare er lavet for Google
Gennem årene har jeg set lokale SEO-opsætninger der virker rigtig godt, men fællesnævneren er altid det samme. Siderne skal give mening for en rigtig kunde. Hvis du ikke gider læse din egen by-side, så gør Google det heller ikke.
Flere, og måske endda mange, bysider kan dog sagtens give mening, hvis der er søgevolumen og hvis det gøres ordentligt. “Tømrer Aarhus” og “Tømrer Aalborg” handler jo om det samme, men bare i forskellige byer. Det kan være svært at få unikt indhold på den slags sider – særligt hvis du har 200 af den slags landingsisder, og reelt kun har en fysisk lokation – men kan hjælpe kunder i hele landet. Du kan få succes med det, hvis det gøres rigtigt.
Vil du gå mere systematisk til det, så har jeg en separat side om lokal SEO, hvor jeg folder det ud i flere detaljer.
Se hvordan lokal SEO typisk bygges opVærktøjer til søgeordsanalyse – gratis og betalte
Der findes to typer værktøjer til søgeordsanalyse. Dem der er gratis (men ofte lidt besværlige eller begrænsede), og dem du betaler for (men som sparer dig for mange timers gætteri). Jeg bruger begge dele, alt efter hvad jeg skal finde ud af.
Min erfaring er at mange går i stå her, fordi de enten drukner i data, eller fordi de vælger et dyrt værktøj og så aldrig får det brugt. Du behøver ikke 10 værktøjer. Du skal bare have ét, der giver dig et stabilt beslutningsgrundlag.
Gratis værktøjer der faktisk kan bruges
Du kan komme ret langt uden at betale en krone, hvis du er villig til at samle brikkerne selv. Her er de gratis ting jeg typisk starter med, især hvis der allerede findes en hjemmeside.
- Google Keyword Planner (kræver Google Ads konto). Det er Googles eget værktøj til søgeord. Det er ikke lavet til SEO, men til annoncering, så du får ofte “intervaller” i stedet for præcise tal. Alligevel er det godt til at få idéer og se om et emne overhovedet har volumen.
- Google Search Console (hvis du har eksisterende hjemmeside). Den her er guld værd, fordi den viser hvad du allerede bliver fundet på, og hvor du ligger på side 2-3 uden at vide det. Det er tit de nemmeste gevinster. Jeg har set mange cases hvor “nye” søgeord allerede lå og ventede i Search Console.
- Google Autocomplete. Skriv starten af en søgning i Google og se forslagene. Det er ikke tilfældige forslag. Det er ting folk faktisk søger efter. Jeg bruger det især til at finde longtail-varianter og “menneske-sprog” i stedet for marketing-sprog.
- Ubersuggest (begrænset gratis). Fin til at få en hurtig liste med relaterede søgeord og nogle estimater. Den gratis del er begrænset, men til at komme i gang er den helt ok.
- Answer the Public (begrænset gratis). God til at finde spørgsmål og formuleringer, som passer perfekt til FAQ’er og undersider. Den kan også være lidt “støjende”, men der gemmer sig ofte nogle rigtig gode vinkler.
Betalte søgeordsværktøjer der sparer dig for tid og fejl
Hvis du arbejder seriøst med SEO, eller hvis din hjemmeside er en vigtig del af din forretning, så giver et betalt værktøj ofte mening. Ikke fordi det er “federe”, men fordi du hurtigere kan se hvad der er værd at bygge sider for, og hvad du skal lade ligge.
- Ahrefs (det jeg bruger mest). Det er mit go-to, fordi det er hurtigt at arbejde i og giver mig det overblik jeg skal bruge. Jeg bruger det især til at vurdere hvor hård konkurrencen er, finde relaterede søgeord og se hvad andre får trafik på. Det gør planlægning af struktur og landingssider meget mere præcis.
- SEMrush. Lidt samme liga som Ahrefs. Nogle foretrækker SEMrush, andre Ahrefs. Det vigtigste er ikke hvilket logo der står på værktøjet, men at du lærer ét værktøj ordentligt at kende og bruger det konsekvent.
- Morningscore (dansk, nybegyndervenlig). Hvis du gerne vil have noget der er nemt at forstå, og hvor du ikke føler du sidder i et cockpit på et passagerfly, så kan Morningscore være et godt sted at starte. Særligt hvis du gerne selv vil følge med i udviklingen uden at nørde alt for hårdt.
Hvad skal du vælge i praksis
Jeg plejer at sige det sådan her. Hvis budgettet er stramt, så start gratis og få styr på fundamentet. Brug Search Console hvis du har data, og brug Autocomplete til at finde de formuleringer dine kunder reelt bruger. Kombinér det med Keyword Planner for at få en fornemmelse af volumen.
Hvis du er seriøs omkring at få SEO til at fylde noget i din forretning, så er Ahrefs eller SEMrush pengene værd. Ikke fordi de giver dig “magiske” placeringer, men fordi de reducerer antallet af dumme beslutninger. Og dumme beslutninger i SEO koster typisk måneder, ikke minutter.
Det vigtigste er at du ikke ender med tre halv-gode værktøjer og nul handling. Ét godt værktøj og en fast proces slår næsten altid “lidt af det hele”.
Skriv og fortæl hvad du vil ranke påHvor lang tid tager en søgeordsanalyse?
Det mest irriterende svar er også det rigtige. Det kommer an på hvor stor din hjemmeside er, og hvor meget indhold du allerede har. En søgeordsanalyse til en lille lokal virksomhed er noget helt andet end en stor webshop med 500 produkter og 30 kategorier.
Min tilgang er ret enkel. Jeg laver kun det nødvendige først, så du kan komme i gang og få noget ud at leve. Jeg har set alt for mange projekter gå i stå fordi man vil have den perfekte analyse, den perfekte struktur og det perfekte indhold, før man tør trykke “udgiv”. Det ender tit med ingenting.
Husk på at tid også er en faktor. Først skal dit indhold re-indekseres eler indekseres, så skal det have tid til at “falde på plads” i søgeresultaterne og få sin placering. Først efter uger og ofte måneder kan du begynde at få lidt trafik og din website autoritet nok til at få bedre placeringer. Så det er ofte en god ide at få lanceret tidligt. Med kvalitet, men ikke nødvendigvis med mange landingssider til en start
Tidsforbrug i praksis
Her er nogle realistiske pejlemærker. Det er ikke “salgstal”, men noget der passer med den måde jeg arbejder på, når det skal være grundigt uden at blive akademisk.
- Mindre hjemmeside på 5-10 sider: 1-2 timer
- Mellemstor hjemmeside på 20-40 sider: 2-4 timer
- Stor webshop: Flere dage
Du behøver sjældent hele analysen på dag 1
Det vigtigste er at få lagt en fornuftig struktur. Altså at du får besluttet hvilke sider der skal findes, hvad de skal handle om, og hvilke søgeord der hører til hvor. Når den ramme er på plads, kan du bygge resten løbende.
Jeg gør det tit sådan, at vi starter med de sider der har størst effekt. Forside, ydelser og de vigtigste landingssider. Derefter kan du udvide med flere by-sider, flere “problem”-sider, FAQ og blogindlæg, når der er tid og overskud. På den måde får du også data hurtigere, så du kan se hvad Google faktisk reagerer på.
Perfektionisme er en dyr hobby
Gennem årene har jeg set det samme mønster. Hvis du forsøger at kortlægge alt på forhånd, så bruger du en masse timer på noget, der alligevel ændrer sig når du begynder at få trafik, henvendelser og lidt erfaring med hvad folk spørger om. En god søgeordsanalyse er et stærkt udgangspunkt, men den er ikke en facitliste du er gift med.
Skriv og fortæl hvor stor din hjemmeside erHvad koster en søgeordsanalyse?
Prisen på en søgeordsanalyse varierer helt vildt, og det er faktisk en af grundene til at folk bliver forvirrede. Du kan lave den gratis selv, eller du kan betale et SEO-bureau et større beløb for en rapport på 40 sider, som du aldrig får brugt. Begge dele kan give mening. Det afhænger af hvad du skal bruge analysen til, og hvor meget du selv vil rode med.
Gør-det-selv kan være gratis, men det koster tid
Hvis du selv laver søgeordsanalysen, kan den i princippet være gratis. Du bruger bare din egen tid på at researche, samle søgeord, sortere dem og finde ud af hvad der skal blive til sider på dit site.
Vil du gøre det lidt nemmere, ender mange med et værktøj der koster et sted mellem 0 og 600 kr. om måneden. Det er typisk her du får hjælp til ting som søgevolumen, forslag til relaterede søgninger og et nogenlunde billede af konkurrencen. Min erfaring er at værktøjer kan spare dig tid, men de kan også få dig til at stirre dig blind på tal, hvis du ikke samtidig tænker i søgehensigt og i hvad du rent faktisk kan levere som virksomhed.
SEO-bureauer tager ofte 5.000 til 25.000 kr.
Hvis du får et SEO-bureau til at lave en søgeordsanalyse, ligger niveauet ofte omkring 5.000 – 25.000 kr. Det er et stort spænd, men igen, det afhænger af hvad de leverer, og hvor meget arbejde der reelt ligger bag.
Jeg har set analyser hvor der er brugt tid på at forstå forretningen og bygge en plan der kan eksekveres. Jeg har også set analyser der mest af alt er et eksport fra et værktøj, pyntet med lidt overskrifter. Og ja, det kan være svært at se forskel, hvis man ikke arbejder med det til daglig.
De ting der typisk afgør prisen
Der er nogle helt konkrete faktorer som skubber prisen op eller ned. De samme ting afgør i øvrigt også, hvor lang tid analysen tager.
- Størrelsen på din hjemmeside og hvor meget indhold der allerede findes
- Hvor mange produkter eller ydelser du har, og hvor forskellige de er
- Hvor mange konkurrenter der skal med i sammenligningen
- Hvor dyb analysen skal være, og om den skal munde ud i en konkret struktur og plan
Hos mig er det sjældent en isoleret leverance
Når jeg hjælper med søgeordsanalyse, er det typisk som en del af en større SEO-strategi, hvor analysen bliver brugt til at beslutte struktur, landingssider og prioritering. Det er der, den skaber værdi. En søgeordsanalyse der bare ender som et regneark, er i praksis spild af penge for de fleste små virksomheder.
En søgeordsanalyse holder længe, men den bør udbygges og opdateres over tid
En god analyse kan holde i lang tid, fordi den sætter retningen. Men den skal opdateres og udbygges løbende. Nye konkurrenter dukker op, Google ændrer sig, og dine ydelser ændrer sig måske også. Jeg har set flere gange at folk bygger en masse sider ud fra en “engangsanalyse” og så undrer de sig over at det stopper med at virke efter noget tid.
Hvis du vil have et realistisk bud på hvad der giver mening i din situation, så skriv til mig med lidt info om din branche og hvad du sælger. Så kan jeg hurtigt sige om du bør gøre det selv, eller om det giver mening at jeg hjælper.
Få hjælp og rådgivning om analysen hos migFå hjælp til søgeordsanalyse af en professionel
En søgeordsanalyse kan sagtens du godt lave eller begynde på selv, hvis du har tid og tålmodighed. Men der er en grund til at mange ender med at bruge penge på enten de forkerte søgeord, laver de forkerte landingssider og en dårlig struktur. Det er ikke fordi søgeordsanalyser er raketvidenskab. Det er fordi det kræver erfaring at kunne vurdere hvad der er realistisk at ranke på, og hvad der bare ser godt ud på papir.
Jeg har lavet søgeordsanalyser siden 2004 og bygget tæt på 3.000 affiliate-sites siden 2013 der alle er drevet af organisk trafik fra søgemaskiner. Det har lært mig at se forskel på søgeord der faktisk giver trafik og konverteringer, og søgeord der ikke er værd at gå efter.
Den erfaring kan ikke læres på en eftermiddag, og det er også derfor at professionel hjælp ofte sparer dig for en masse tid du kan bruge mere fornuftigt i din egen forretninig til det du er ekspert i, og ender med et langt bedre grundlag for succes med det videre arbejde med din online tilstedeværelse.
Du kan starte selv – det klæder mig faktisk på
Det jeg typisk anbefaler er at du starter med at skrive ned hvad du ved. Dine ydelser, hvad kunderne spørger om, hvad konkurrenterne gør, og hvad du selv ville google hvis du var kunde. Det kan du nå på en times tid, og det giver mig et langt bedre udgangspunkt end at starte fra nul.
Nogle vælger også at lave lidt research selv med de gratis værktøjer. Det er fint. Men min erfaring er at de fleste går i stå når listen skal omsættes til en konkret struktur, fordi der pludselig er 500 søgeord og ingen plan for hvad der skal bygges først.
Derfor ender professionel hjælp næsten altid med at være billigere
Når jeg laver en søgeordsanalyse for en kunde, handler det ikke kun om at trække data ud af Ahrefs eller Google Keyword Planner. Det kan de fleste lære på en time. Det handler om:
- At vurdere hvilke søgeord der matcher din forretning og dit sortiment eller ydelser, ikke bare “hvad der har flest søgninger”
- At forstå søgehensigten, så du ikke bygger en guide når folk vil købe, eller en produktside når folk vil forstå et begreb
- At finde de lavthængende frugter, altså hvor du kan vinde synlighed uden at slås mod giganter
- At mappe søgeord til en konkret sitemap og menustruktur, så du ved præcis hvilke sider der skal bygges
- At prioritere, så du starter med det vigtigste og ikke drukner i perfektionisme
Når du får det gjort rigtigt fra start, slipper du for at skulle bygge om bagefter. Og det er typisk der det bliver dyrt, træls og værdiløst.
Hvad du får når jeg laver en søgeordsanalyse
Jeg leverer ikke en 40-siders rapport med tusinder af søgeord. Jeg leverer en prioriteret liste, et forslag til sitemap og menustruktur, og en konkret plan for hvilke sider der skal bygges først. Det er det du kan bruge. Resten er fyld.
Min proces er ret simpel. Du fortæller mig om din forretning, hvad du sælger, hvem dine konkurrenter er, og hvad dit mål er. Det tager typisk 15-30 minutter. Derefter laver jeg analysen, og vi gennemgår den sammen så du forstår hvorfor jeg foreslår hvad jeg gør.
Det ender typisk med at du ved præcis hvilke sider der giver mening at bygge, hvilke søgeord der hører til hvor, og hvad du skal undgå at spilde tid på. Og så kan du enten bygge siderne selv, eller jeg kan hjælpe med det.
Søgeordsanalysen holder længe, men skal opdateres og udbygges over tid
En god søgeordsanalyse holder i lang tid, fordi den sætter retningen. Men den skal opdateres løbende med nye søgeord, søgeordsvolumen (for dette ændrer sig også over tid), nye konkurrenter og nye potentielle undersider. Det behøver ikke være en stor ting hver gang. Ofte er det bare at tilføje et par nye emner når du udvider dit sortiment eller ser at folk spørger om noget nyt.
Hvis du er i tvivl om det giver mening at få hjælp, eller om du selv kan klare det, så skriv til mig. Så kan jeg hurtigt give dig et ærligt svar på hvad der passer bedst i din situation.
Book mig til at lave analysen for digDe 3 største fejl i søgeordsanalyser
Jeg har set mange søgeordsanalyser gennem årene. Nogle er faktisk ret grundige. Problemet er bare at de alligevel ender med at være spild af tid, fordi de rammer helt ved siden af i fokus, eller fordi de aldrig bliver omsat til noget konkret på hjemmesiden.
Her er de tre fejl jeg ser igen og igen, og hvad du kan gøre i stedet.
Fejl 1 – At gå efter for brede søgeord
Klassikeren er at man kigger på volumen og tænker “jo højere, jo bedre”. Det er sådan du ender med et søgeord som “sko”. Ja, der er mange søgninger. Men du konkurrerer mod kæmpe webshops, prissammenlignere og sider med et helt hold af folk der kun arbejder med SEO og som har gigantisk budgetter til f.eks. linkbuilding. Hvis du er en mindre virksomhed, så er det næsten dømt til at blive en lang kamp uden payoff.
Det der virker i praksis, er at gå smallere og mere specifikt. Ikke fordi longtail er “magisk”, men fordi du rammer folk der er tættere på at vælge noget.
- Gå fra “sko” til “løbesko til pronation” eller “arbejdssko med stålkappe”
- Gå fra “tømrer” til “tømrer til tagrenovering” eller “udskiftning af vinduer i [område]”
- Gå fra “terapi” til “angst behandling” eller “parterapi i [bynavn]”
Jeg har selv testet det her på mine egne projekter, og mønsteret er ret stabilt. De brede ord ser flotte ud i et regneark, men de mere konkrete ord er dem der typisk flytter noget.
Fejl 2 – At lave analysen og aldrig bruge den
Det næststørste problem er at analysen bliver et dokument der lander i en mappe, hvorefter hverdagen tager over. Så ender hjemmesiden med de samme få sider som altid, og ingen ved hvad der egentlig var planen.
En søgeordsanalyse skal føre til handling. Ikke 40 nye sider på én gang, men en prioriteret plan hvor du starter med det vigtigste.
- Vælg 5-10 søgeord der matcher det du faktisk tjener penge på
- Beslut hvilke sider der skal laves eller forbedres først
- Skriv ned hvad der skal stå på hver side, og hvad siden skal få folk til at gøre
Det er typisk her projekter går i stå. Ikke på SEO-delen, men på beslutningerne og implementeringen. Hvis du gør det nemt for dig selv og starter med “de vigtigste 20%”, så kommer du længere end dem der planlægger sig ihjel.
Fejl 3 – At bruge fagtermer ingen søger på
Den her er lidt pinlig for mange brancher, men den er vigtig. Du ved hvad dit produkt eller din ydelse hedder internt. Det gør dine kunder ikke nødvendigvis. Jeg ser ofte sider der er skrevet i fagsprog, hvor man reelt ikke har tjekket om nogen overhovedet søger på ordene.
Mit råd er simpelt. Skriv dine interne betegnelser ned, og tjek dem i et søgeordsværktøj. Hvis der er 0 eller meget lav volumen, så skal du enten finde kundernes ord, eller forklare begrebet på en side der også bruger de ord folk faktisk søger på.
- Brug kundernes ord i overskrifter og brødtekst, og gem fagsproget til forklaringer
- Se på Google-forslag (autocomplete) og “relaterede søgninger” for at finde formuleringer
- Hvis du får henvendelser, så skriv ned hvilke ord folk bruger i mails og telefonen
Når du undgår de tre fejl, bliver din søgeordsanalyse pludselig noget der kan mærkes på trafikken og henvendelserne, i stedet for noget der bare ser godt ud på papir. Næste skridt er at få det oversat til konkrete sider og indhold, så Google faktisk har noget at ranke.
Skriv til mig hvis du vil have hjælp til at vælge de rigtige søgeordSøgeordsanalyse og Google Ads
En søgeordsanalyse er ikke kun noget man laver “til SEO”. I praksis er det det samme råmateriale du bruger, uanset om du vil ranke organisk eller betale dig til synlighed via Google Ads. Jeg har selv brugt den samme type analyse i årevis på både kundesider og mine egne projekter, og forskellen ligger næsten altid i prioriteringen, ikke i dataen.
Når du kigger på en liste med søgeord, kan du hurtigt komme til at blande tingene sammen. “Flere søgninger” lyder godt, men det er ikke altid det rigtige at gå efter. SEO og Ads har to forskellige sæt spilleregler, og det skal analysen afspejle.
SEO handler ofte om de nemme sejre først
Til SEO prioriterer jeg typisk longtail-søgninger og emner hvor konkurrencen er til at arbejde med. Det er søgninger som er mere specifikke, og hvor du kan lave en landingsside eller et stykke indhold der rammer præcis det folk leder efter. Det er også her du ofte kan få trafik uden at vente på et mirakel i et marked hvor de store spillere har siddet på topplaceringerne i årevis.
- Longtail giver ofte højere relevans og bedre match til indholdet
- Lavere konkurrence gør det realistisk at rykke noget på 1-3 måneder, ikke 1-3 år
- Du får typisk flere “små” søgeord der tilsammen giver stabil trafik
Google Ads handler om købshensigt og tempo
I Google Ads må du gerne gå efter søgeord med hård konkurrence, hvis de har tydelig købs-intention. Her betaler du dig til at være med i kampen, og så handler det mere om om du kan få økonomien til at hænge sammen. Mange bliver overraskede over hvor hurtigt du kan få data og henvendelser, hvis du rammer de rigtige søgninger fra start.
- Fokus på søgninger der signalerer at folk er klar til at handle her og nu
- Du kan teste budskaber og landingssider hurtigt, og justere efter fakta
- Du kan vælge at betale for de “dyre” søgeord, hvis de faktisk giver kunder
Klikprisen i Keyword Planner er en ret ærlig indikator
Keyword Planner og lignende værktøjer viser ofte et estimat på klikpris. Den er ikke perfekt, men den fortæller noget vigtigt. Hvis CPC er høj, er det som regel fordi andre virksomheder betaler for at ligge på det søgeord, og de gør det kun hvis det har værdi. En høj klikpris er derfor tit et tegn på et godt søgeord, især til Ads. Til SEO kan det også være et hint om at emnet er “pengene værd”, men så skal du bare være mere realistisk omkring konkurrencen.
Hvis du overvejer Ads, giver det mening at få søgeordsanalysen sat op, så den kan bruges til begge dele. Så slipper du for at starte forfra, når du vil skrue op for tempoet.
Se hvordan jeg arbejder med Google AdsOfte stillede spørgsmål om søgeordsanalyser
Her er de spørgsmål jeg oftest får om søgeordsanalyser. Hvis dit spørgsmål ikke er med, så kontakt mig – jeg svarer typisk inden for få timer.
Hvad er en søgeordsanalyse?
En søgeordsanalyse er en research proces, hvor du finder ud af, hvad dine potentielle kunder søger efter på Google (og hvor mange søgninger der er). Det handler om at finde de rigtige ord og søgefraser, så dit indhold matcher deres søgninger og søgehensigt.
Hvorfor er en søgeordsanalyse vigtig?
Uden en søgeordsanalyse risikerer du at skrive indhold, som ingen søger efter. Den sikrer, at du bygger din hjemmeside og dit indhold omkring de søgninger, der faktisk finder sted – ikke hvad du tror, folk søger.
Hvordan laver man en søgeordsanalyse?
Start med at brainstorme søgeord relateret til dine produkter/ydelser. Find flere søgeord med værktøjer som Google Keyword Planner. Tjek konkurrenterne. Analysér søgevolumen og konkurrence. Prioritér søgeordene og byg din struktur.
Hvor lang tid tager det at lave en søgeordsanalyse?
Det afhænger af størrelsen. En mindre hjemmeside kan klares på 4-8 timer. En større webshop kan tage flere dage. Men du behøver ikke lave det hele på én gang – byg strukturen først, udvid løbende.
Hvad er forskellen på shorttail og longtail søgeord?
Shorttail er brede søgeord med 1-2 ord (eksempel: “sko”). Longtail er specifikke søgeord med 3+ ord (eksempel: “billige Nike løbesko str 42”). Longtail har lavere volumen, men er lettere at ranke på.
Hvad betyder søgehensigt?
Søgehensigt er, hvad brugeren egentlig vil opnå med søgningen. Leder de efter information? Vil de købe? Søger de en bestemt hjemmeside? Dit indhold skal matche intentionen.
Hvilke værktøjer skal jeg bruge til søgeordsanalyse?
Du kan komme langt med gratis værktøjer som Google Keyword Planner og Ubersuggest. Hvis du er seriøs, invester i Ahrefs eller SEMrush. Det er dyrt, men det er pengene værd hvis du bruger det.
Hvad koster en søgeordsanalyse?
Laver du den selv: Gratis til 600 kr/md for værktøjer. Køber du hjælp: Typisk 5.000 – 25.000 kr afhængigt af omfang. Hos de fleste bureauer er det en del af en større SEO-strategi.
Hvor ofte skal jeg opdatere min søgeordsanalyse?
Din første søgeordsanalyse holder længe, fordi strukturen ikke ændrer sig hele tiden. Men du bør løbende tilføje nye søgeord og undersider. Lav en større opdatering hver 1-2 år.
Kan jeg lave en søgeordsanalyse gratis?
Ja. Brug Google Keyword Planner, Google Autocomplete, “Relaterede søgninger”, og gratis versioner af Ubersuggest eller Answer the Public. Du får ikke alle data, men det er nok til at komme i gang.
Hvad er lavthængende frugter i søgeordsanalyse?
Lavthængende frugter er søgeord, hvor du allerede rangerer på side 2-3, eller søgeord med lav konkurrence og OK volumen. Det er her, du får resultater hurtigst.
Skal jeg fokusere på søgeord med høj volumen?
Ikke nødvendigvis. Høj volumen betyder ofte hård konkurrence. Hvis du er en mindre spiller, få bedre resultater med longtail søgeord med lavere volumen men højere relevans.
Hvordan finder jeg lokale søgeord?
Tilføj bynavn til dine søgeord (eksempel: “tømrer Aarhus”). Brug Google Keyword Planner til at tjekke volumen. Fokusér på de byer, hvor du faktisk betjener kunder.
Skal jeg også bruge søgeordsanalysen til Google Ads?
Ja. Søgeordsanalysen bruges både til SEO og Google Ads. Men prioriteringen er anderledes – til Ads går du mere efter købs-intention, selvom konkurrencen er højere.
Hvad er pillar og cluster i søgeordsanalyse?
Pillar er din hovedside om et emne (eksempel: “SEO”). Cluster er understøttende sider (eksempel: “Søgeordsanalyse”, “Linkbuilding”). De linker til hinanden og styrker hele emneområdet.
Skal jeg analysere mine konkurrenter?
Ja. Se hvad de rangerer på, hvad deres menustruktur er, og hvilke emner de dækker. Find huller – emner de ikke har dækket, som du kan gå efter.
